500 g hakket svinekød eller oksekød
1/4 l piskefløde
2 finthakkede løg
1 glas eller 250 g friske finthakkede champignoner
50 g koncentreret tomatpuré
ca. 1 tsk hvidløgssalt eller 1-2 fed hvidløg
groftkværnet peber
(hvis du bruger friske hvidløg skal der også salt i)
2 spsk mel
15 g smør
1 æg
ca. 30-40 g gorgonzola-ost (køber du en pakke så brug den hele)
ca. 100 g mozarellaost (eller ca. 250 g det smager bedre)
Ovnen indstilles på 185 grader. Et ildfast fad smøres. Farsen røres sammen med halvdelen af fløden, løg, æg, mel, tomatpuré, hvidløgssalt/hvidløg, (salt), peber og champignoner. Det hele kommes i fadet, og det resterende smør fordeles over farsen sammen med gorgonzola og mozarella. (Du kan også ligge halvdelen af farsen i fadet, ligge gorgonzolaen herpå og så fordele resten af farsen herudover, og så drysse mozarellaen ud over). Resten af piskefløden hældes over. Fadet sættes på midterste rille i ovnen ca. 40-50 minutter.