To bageplader beklædes med bagepapir. En gryde fyldes halvt op med vand, der bringes i kog. Tag gryden af blusset. Kom sukker, æg, æggeblomme, vanillesukker og revet citronskal i en stor skål, som stilles over vandbad. Skålens bund må ikke røre vandet. Pisk kraftigt med håndmixeren i 5-10 min., til blandingen bliver tyk og cremet. Tag skålen op af vandbadet og pisk i ydeligere 5 min., til blandingen er helt kold.
Melet sigtes ned i skålen og vendes forsigtigt i æggemassen med en dejskraber. Dejen må ikke røres for længe. Dejen kommes i en sprøjtepose forsynet med en stor tylle. Sprøjt 2 cm cirkler på bagepladerne. Lav god afstand mellem kagerne. Drys dem med sukker. Lad dem tørre i 4-5 timer ved stuetemperatur, inden de bages. Ovnen forvarmes til 150 grader.
Bag kagerne i 20 min, til de er gyldne og føles faste ved et let tryk med en finger. Lad dem køle af på bagerist.