Gulerødder, pastinakker og persillerødder skrælles og skæres på langs, komme i ildfast fad, sprayes med olie sammen med rødløgsbådene. Saltes let og krydres med lidt friskkværnet sort peber. Stilles i ovnen enten op til en time ved 160-170 grader - eller 20-25 min. ved 190-200 grader.
Kom rødløg og chili på en varm pande, krydr med salt og peber og når løgene bider i bunden af panden, forløses de med lidt rødvin og balsamicoeddike. Sautér dem let og kom kyllingebrysterne ned i marinaden og steg for middel varme - op til en ca. 20 minutter. Man skal holde øje og evt. spæde med lidt vand. Kyllingen stegen og marineres samtidig.
Sæt rødvin og balsamico over i en gryde og kog lidt ned til ca. det halve og smelt chokoladen i. Krydr let med salt og peber og yderligere vanillekorn.
Chokolade
Generelt gælder det, at spiser man chokolade med højt cacaoindhold, vil trangen til at spise store mængder, mindskes, eller rettere, spiser man god chokolade, er lidt nok - og slet ikke ligegyldigt. Vi har i udsendelsen brugt Valrhona chokolade fra Chokoladekompagniet.Valrhona, kan købes i Irma og Salling Super Århus og Ålborg, Magasin og landets kaffe- og tehandler og specialkøbmænd. Vi har Toms 57% fra førende supermarkeder, FDBs Queens.
De små caféchokolader, som vi nævner og anvender i programmet kaldes caféchokolader, på grund af størrelsen. Det er de små chokolader, som man får til sin cappucino på caféer. Det er ofte lødig, ordentlig chokolade, der ligger i de små pakker. De købes i æsker, poser eller enkeltvis ude i detailhandelen, som ovenfor nævnt. En caféchokolade vejer ca. 6 g.
Litteratur om chokolade, blandt andet om chokolade: Spis som du vil af Per Brændgaard Mikkelsen, Nyt Nordisk Arnold Busk
Morten Heibergs chokoladekogebøger, se www.heibergsdessertcirkus