Hak chokoladen fint. Varm sukker, citronsaft - og skal op til sukkeret smelter. Hæld fløden i, sammen med knust kardemomme, kog op og sigt så blandingen langsomt over chokoladen, mens der røres i chokoladen (Vil den varme væske ikke helt opløse chokoladen kan omrøringen færdiggøres over vandbad). Når blandingen er ca. 40 grader varm tilsættes Blå Ålborg og smørret og der røres til blandingen er helt homogen. Trøffelmassen hældes i en firkantet form beklædt med film. Stilles ved stuetemperatur til massen sætter sig. Skæres i passende stykker, der vendes i kakao, eller henstår endnu et døgn for at blive overtrukket med smeltet chokolade og derefter vendt i kakao.