Tø filo dejen op i køleskabet i 12 timer i den emballage, den købes i. Læg 3 lag filodej på en bageplade beklædt med bagepapir. De øvrige filoplader dækkes til med et fugtigt klæde for at hindre udtørring. Fordel kagecremen på midten af pladerne, så der i hver side er ca. 8 cm uden creme.
Læg æblebådene ovenpå cremen, herpå rosiner og drys til sidst med sukker. Fold enderne op og pensl med æg og mælk. Fold herefter de resterende 8 cm filodej halvt ind over fyldet fra begge sider. Pensl hele kagen med æg og mælk og drys med hakkede hasselnødder og perlesukker. Bag stængerne i midten af ovnen.
Bagetid: 20 min. ved 180°
Tips: Æblestængerne kan fryses og er hurtigt lunet.