Smelt margarine og kom væske heri og lun det hele til 38 grader. Er der lidt tykmælk kan det også fyldes i,men skal dog ikke varmes. Opløs gæren i lidt af mælken og tilsæt sukker. Kom resten af væsken i. 500 g Durumhvedemel kommes i sammen med lidt hvedemel.Rør godt med en ske. Saltet kommes i. Kom mere mel i og ælt når ikke der kan røres mere. Kom ikke mere mel i end at dejen forbliver lind og smidig, men dog slipper hænderne. Dejen dækkes og sættes til hævning i en til to timer. Herefter hældes dejen ud på bordet og den deles i tre portioner der hver formes til et brød. Kom bagepapir på en plade og læg alle tre brød på og lad dem efterhæve ca 45 min. De skal gerne hæve lidt ind i hinanden. Varm ovnen op til 200 grader. Brødene prikkes med en kødnål og pensles med sammenpisket æg. Bages midt i ovnen ca. 30-40 min. Når tiden er gået vendes et brød på hovedet. Hvis det lyder hult når der bankes på det, er det bagt. Hvis ikke må det have lidt længere. Brødene trækkes fra hinanden og afkøles.