Halver auberginerne på tværs og skær dem derefter i kvarte. Drys med groft salt og lad auberginebådene hvile 10 minutter. Skyl saltet af under rindende koldt vand og tør i køkkenrulle. Vask bagekartoflerne grundigt og skær dem i både. Bland olivenolie med salt, peber og spidskommen og vend kartofler og auberginer med olien. Fordel grønsagerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.
Majssalsa: Skær tomaterne i tern. Befri chili for kerner. Skær chili og forårsløg i tynde ringe. Bland majs med tomater, chili og forårsløg og vend salsaen med olie, salt, peber, stødt og hakket koriander. Lad salsaen trække lidt. Fordel den revne ost på de fire tortillas, fold dem sammen som halvmåner og luk dem med en tandstikker eller lign. Når grønsagerne tages ud af ovnen, stilles tortillaerne ind og bages, til osten smelter. Tag quesadillaerne ud, skær hver halvmåne i tre trekanter og fordel dem på fire tallerkener. Læg bagte grønsager over og fordel majssalsaen herpå i en stribe. Pynt med jalapenos og server straks.