Kog blommer, vand og honning sammen i en gryde til det opnår en kompotlignende konsistens - lad det afkøle. Afmål i alt 2 1/2 dl.
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt "blommekompotten" og de øvrige ingredienser (hold evt. lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form dejen til et rundt brød, læg det på en plade med bagepapir og lad det efterhæve tildækket i ca. 1/2 time. Rids brødet og drys med durummel. Bag blommebrødet midt i ovnen i ca. 15 min. ved 200 grader - derefter i ca. 10-15 min. ved 225 grader.