500 g smør sættes over ilden i en stor 5-liters gryde med 500 g sukker og 250 g flydende, lys sirup og varmes op til kogepunktet.
Mandlerne hakkes fint, de røres i sammen med stødt nellike og kanel. Potasken, som forinden er opløst i lidt koldt vand, røres ligeledes i.
Skallen af en stor appelsin (befries fuldstændig for det hvide med en meget skarp kniv) skæres julienne (tynde, korte strimler) og koges op i en sukkerlage af 60 g sukker og en lille smule vand og hældes i gryden.
Når det hele er blevet lunkent, irøres 1 kg mel. Dejen æltes godt igennem og formes til lange pølser rullet i bagepapir. Lægges til afkøling og derefter i fryseren, til de er halvfrosne og skæres i papirtynde skiver, som sættes på en bageplade med bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 7 min., afhængigt af hvor godt din ovn varmer, og hvor papirtyndt, det er lykkes dig at skære dem.