Start med kødsaucen. Kom olivenolien i en gryde og varm den op, uden at den tager farve. Svits det finthakkede løg sammen med de pressede hvidløgsfed. Tilsæt oregano, basilikum og timian og lad det svitse med. Kom oksekødet i, og steg under omrøring, til det har skiftet farve overalt. Tilsæt først den koncentrerede tomatpuré, dernest vendes de hakkede tomater i. Smag til med havsalt og peber.
Sauce bechamel:
Snit løget fint og tilsæt muskatnød og mælk. Varm mælken op langsomt under konstant omrøring og lad den ramme kogepunktet. Kom rouxen i og pisk den, til du bliver varm i kinderne - der må ikke være klumper tilbage.
Fordel kødsaucen, sauce bechamel og lasagneplader lagvis i et ovnfast fad. Bages på 200 grader i 30-45 min. Fordel den revne ost over lasagnen, og lad den bage yderligere 15 min.
27.11.2007, 18:01