Bland kærnemælk og de to slags fløde i en gryde. Lun blandingen til ca. 30 grader (håndvarm). Der må ikke røres i det, og det må ikke blive varmere , så gryner det. Tag gryden af varmen, og drys lidt salt over.
Hæld massen op i et klæde (der er vasket på kogeprogram) lagt i en sigte over en skål. Lad den stå til afdrypning et køligt sted natten over, mindst 10 timer. Brug den afdryppede valle til at bage brød af.
Vrid klædet over vasken, så den sidste valle drypper af. Skrab osten af klædet. Del ostemassen i 2 portioner. Smag hver portion til med krydderier og urter samt salt og peber. Kan opbevares i køleskab op til en uge.
Pres hvidløgsfeddene og klip purløget, og bland dem sammen med friskkværnet sort peber i den ene ost.
Hak de udblødte, soltørrede tomater i små stykker og hak basilikum i strimler, og bland dem i den anden ost.
Smag ostene til med foretrukkent salt.