Pres citronerne og riv skallen på 1½ citron. Tag 4 skåle frem og pisk æggehviderne stive i den første skål. pisk æggeblommer, sukker, revet citronskal og et par spsk. citronsaft i den anden skål. Pisk 2,5 dl af piskefløden i den tredje skål til flødeskum. Læg husbladsen i blød i den fjerde skål i koldt vand i 5 min. Herefter knuges vandet af og varmes med citronsaften i en kasserolle eller i mikroovn(Kan være svært at styre) til bladene er smeltet.
Den svagt lunkne husblads med citronsaft vendes nu i æggemassen med en dejskraber. Derefter vendes hviderne i og til sidst flødeskummen. Det hele hældes i portionsskåle eller i en stor flot skål og stilles på køl et par timer eller gerne natten over.
Inden servering piskes resten af piskefløden til en ret stiv skum, uden det bliver til smør.