Annonce
2 fade, 2 grilltænger - og vask så hænder!

2 fade, 2 grilltænger - og vask så hænder!

avatar
maduniverset.dk


Blot nogle få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacterbakterier er nok til at sende gæsterne fra bordet med et ulmende maveonde og senere en omgang diarré eller opkast. Nu hvor der for alvor fyres op for grill-sæsonen, minder Fødevarestyrelsen om de tre gode grillråd: • 2 fade - ét til råt og ét til stegt kød • 2 grilltænger - én til råt og én til stegt kød • Vask hænder, når du har rørt ved råt kød Hvis grillmesteren ikke formår at holde råt og stegt kød adskilt på hvert sit fad, og der heller ikke er én tang til det rå kød og én til det stegte, og håndhygiejnen i øvrigt er tvivlsom, så har grillmesteren en sikker opskrift på fiasko. Flest syge af campylobacter i grillsæsonen ”Vi oplever hver sommer i grillsæsonen, at særligt mange mennesker bliver syge af campylobacter-bakterier, fordi det ofte glipper med hygiejnen, når vi griller udenfor. Derfor går vi ud nu og minder folk om de tre enkle grillråd”, siger dyrlæge Justin Ajufo fra Fødevarestyrelsen. ”Faktisk er campylobacter den fødevarebakterie, som gør flest mennesker syge. Sidste år blev omkring 4.000 syge af campylobacter i Danmark, men tallet er sandsynligvis 10-20 gange højere, fordi mange ikke går til lægen”, vurderer Justin Ajufo. Fakta Fødevarestyrelsen sætter de kommende uger fokus på grillrådene. Forbrugerne vil i uge 22, 23 og 24 blive præsenteret for en kort grillfilm både i fjernsynets OBS-udsendelser og i biograferne. Derudover uddeler styrelsen Go Cards med grillrådene landet over i caféer og biografer. Ved at følge Fødevarestyrelsens råd undgår du at sprede bakterier fra det rå kød over på den færdige mad, som fx salat, brød og det færdigstegte kød. Hvis du sørger for en god hygiejne, også ved have-grillen, bliver grillgæsterne ikke syge, selvom der skulle være bakterier i kødet. Læs mere Om grillrådene og kampagnen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Kommentarer


Skriv kommentar

Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Følg & Tilmeld













Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt

Velkommen til Maduniverset.dk - dit ultimative destination for inspiration til madlavning og opskrifter. Udforsk vores omfattende samling af lækre opskrifter, lær nyttige madlavningsteknikker og find tips til at forbedre dine kulinariske færdigheder. Vores passion er at dele glæden ved god mad, og vi stræber efter at være din pålidelige guide til at skabe uforglemmelige måltider. Lad os sammen udforske verdenen af smag og nydelse. Bon appétit!

Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift

Copyright © Maduniverset™ 1999-2024 cookies på Maduniverset

Kontakt