Annonce
Nyt navn skal vise vej til bedre mad til alle

Nyt navn skal vise vej til bedre mad til alle

avatar
maduniverset.dk


MadX skal arbejde for bedre mad til alle. For nemmere at kunne kommunikere dette skifter MadX navn til ”Madkulturen - bedre mad til alle”. MadX har nu været etableret som virksomhed i nogle måneder, og navnet har fungeret som arbejdstitel for det grundlæggende opbygnings- og udviklingsarbejde. MadX skal beskæftige sig med at styrke danskernes madkultur: Hvad er det vi spiser, hvordan kan vi gøre det endnu bedre. For at få et mere sigende navn – og for at sikre at danskerne ved, hvad det handler om, vil det fremover være navnet ’Madkulturen’, der vil stå som afsender på de mange kommende madinitiativer. ”Nu hvor MadX er blevet en realitet, skal det have mere mundret og beskrivende navn, som kan forbindes med det, som det hele handler om – nemlig madkultur,” siger direktør for Madkulturen Judith Kyst Den første store begivenhed, hvor danskerne kan møde et initiativ fra Madkulturen, er den store festival MAD Food Camp, der finder sted den 27.-28. august. Her får alle de besøgende mulighed for at komme med input til Madkulturens kommende indsatser. ”I den kommende tid kommer der fart på initiativerne fra Madkulturen, og jeg ser blandt andet frem til resultaterne af en større kvalitetsundersøgelse, hvor Madkulturen vil tage et øjebliksbillede af, hvordan det står til med madkvaliteten i Danmark. Den viden kan vi bruge til at tage nye initiativer, der skal give danskerne flere spændende, velsmagende og sunde madvarer,” siger fødevareminister Henrik Høegh. Fakta I forbindelse med aftalen om Grøn Vækst besluttede regeringen at etablere et madhus, der skulle sætte fokus på den danske madkvalitet. Madkulturen skal styrke den danske madkultur, løfte uddannelsesmulighederne inden for mad og gastronomi og fremme et innovativt fødevareerhverv. Og Madkulturen skal være med til at løfte niveauet for hverdagsmaden i kantinen på arbejdspladsen, skolen og hospitaler.
Kommentarer


Skriv kommentar

Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Følg & Tilmeld













Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt

Velkommen til Maduniverset.dk - dit ultimative destination for inspiration til madlavning og opskrifter. Udforsk vores omfattende samling af lækre opskrifter, lær nyttige madlavningsteknikker og find tips til at forbedre dine kulinariske færdigheder. Vores passion er at dele glæden ved god mad, og vi stræber efter at være din pålidelige guide til at skabe uforglemmelige måltider. Lad os sammen udforske verdenen af smag og nydelse. Bon appétit!

Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift

Copyright © Maduniverset™ 1999-2024 cookies på Maduniverset

Kontakt