Robust Collection juicemaskine Test


Efter at have været så heldig at få lov at afprøve juicemaskinen, fra Philips robust collection, over en længere periode - må jeg nu sige at den nærmest er blevet en del af hverdagen især om morgenerne, at bruge den.

Den er stærk og støjniveauet er betydeligt mindre end mange andre juicemaskiner og så ryster den ikke eller bevæger sig rundt på bordet som jeg ofte har set ske med andre. Ligeledes er den meget nem og hurtig at rengøre da den består af få dele, når man skiller den ad, med enkle rene flader uden fordybninger og svære hjørner. Rester fra frugt og grønt bliver smidt ud i en separat beholder som er nem lige at tømme efter brug.
Tuden hvor fra juicen kommer ud kan vippes op så den ikke står og drypper, når man har fjernet kanden. Ligeledes er der et låg til kanden, så hvis man har lavet en stor portion, kan man stille den i køleskabet til senere eller dagen efter.

Den kan klare alt frugt og grønt med og uden skrald i store stykker, da hullet hvor i man putter stykkerne ned i er stort, hvilket også er rart hvis det skal gå lidt hurtigt. Juicen der kommer ud er helt fin uden trevler eller stykker af frugt eller grøntsags stykker.

Jeg kan kun anbefale denne juice maskine, både til en person – eller til en stor familie. Den gør det lige lidt nemmere og sjovere at få de vitaminer og mineraler man har brug for, på en lækker og sund måde.


Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 15.08.20 UGE 33

Gammeldags hønsesalat
Gammeldags hønsesalat

Brugere online : 348
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version