Tv-kokkens påskelam på den fede måde


Når du har fri og vil lave god mad, skal du grille. Og vi har alle fortjent mad, som giver god energi og har en sund gourmetsmag. Med tv-kok Lars Jeppesens tips og kneb slipper du for lunken, blød, kedelig mad, der har fået for meget eller for lidt på grillen. Her er en opskrift på mad tilberedt på en Outdoorchef gaskuglegrill. Ingrediens­mængderne svarer til fire personer:

600 - 800 g lammekrone

4 skriver gammelt brød

En stor dusk bredbladet persille

50 g friskrevet parmesan

5 fed fint hakket hvidløg

Lidt hakket timian

En dusk ramsløg eller skvalderkål hakket fint

50 g smeltet smør.

Salt og peber.

Tilbehør:

6 store bagekartofler

1 hakket løg

2 fed hakket hvidløg

2-3 solmodne tomater

1 dl. fløde

Lidt smør

Timian

Salt og peber

Lidt hakket ramsløg eller skvalderkål (hvis du kan finde det i skoven).

Sådan gør du:

Skær fedt af lammekronen, så den er klar til brug.
Bland brød, smør, bredbladet persille, hvidløg, timian, parmesan, skvalderkål, ramsløg, peber og salt i en foodprocessor. Kør det til en blød masse.
Klap krydderurteblandingen på lammekødet og steg det over indirekte varme ved så svag varme som muligt, gerne omkring de 90 grader til det næsten er færdigt. Ja, her er der ingen tidsangivelse, for du skal bruge dine sanser: Føl og mærk dig frem – brug din intuition, så vil grill-magien opstå. Herefter 4-5 min ved direkte varme, så det får farve.
Skær kartoflerne i små stykker og kog dem i vand med salt, husk altid godt med salt. Hæld vandet fra og mos kartoflerne. Kom mosen i en blender / foodprocessor og hæld resten ved. Form mosen til kugler og bag dem på grillen til de tager farve. Servér eventuelt med en lækker brændenældeolie.



Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 07.04.20 UGE 15

Påske Cupcakes
Påske Cupcakes

Brugere online : 402
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version