Rusland drikker dansk vodka


Russerne er så glade for den danske vodka Danzka, at mærket udgør hver tiende flaske, der sælges på verdens største marked for vodka. Danish Design er med til at bane vejen, mener producenten.

Markedsandelen på 10 % i Rusland er en del af den internationale succes, som Danzka har oplevet siden mærket i 2006 blev overtaget af Belvedere Scandinavia A/S. På verdensbasis steg salget således med 56 % på verdensbasis.

"I Rusland ser man generelt en stigende efterspørgsel på eksklusive produkter, og Danzka står stærkt med en række populære smagsvarianter og en speciel flaske i et gennemført design, som giver Danzka en attitude af stil og kvalitet. Sammen med den høje kvalitet er der er ingen tvivl om, at det er en af grundene til Danzkas succes," siger Lars Vestbirk.

Danzka er verdenskendt for sin karakteristiske aluminiumsflaske, der har vundet flere priser for sit design, men også smagen på indholdet er præmieret - blandt andet som Best Premium Vodka 2007 i Polen, vodkaens hjemland.

Fjerde mest solgte i verden på duty-free

Udover Rusland er det især Europa og Latinamerika, der driver drevet salget frem globalt.

"Danmark er ikke umiddelbart et land, mange forbinder med vodka, men Danzka er faktisk den fjerde mest solgte vodka i verden inden for duty-free og travel retail," fortæller Lars Vestbirk, der mener, at Danzka har potentiale for at nå endnu længere.

Danzka er siden lanceringen i 1989 blevet udviklet og produceret i Danmark, hvor også flasken er designet.


Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 05.08.20 UGE 32

Gullash original
Gullash original

Brugere online : 362
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version