Stop madspild i det sultende Afrika


Men hvad med dette:

Værdien af tabt korn under høsten i Afrika syd for Sahara er på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

Hvabehar..? Sådan reagerede jeg, da jeg hørte tallet under FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD i Düsseldorf, som jeg talte på i foråret. Der er madspild i det sultende Afrika. Stort madspild. I udviklingslandene sker 40% af madspild i produktionsleddet: mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. Mangel på at stoppe andreb fra skadedyrene. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten bliver ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder. I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes madspild til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen.

I Afrika. Hvor folk dagligt dør af sult.

Mens i vestlige lande bliver der spildt i gennemsnittet 60-115 kilo mad ud per person om året, er det årlige madspild i udviklingslandene blot på 6-11 kilo per person. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Med andre ord, er der mad nok til alle i verden - men på grund af infrastrukturen, som åbenbart er ikke optimal, forekommer der sult i visse dele af verden, mens der er madspild og overflod i de andre. I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en 10. del af den mængde mad, som britiske forbrugere alene smider ud hvert år. Tankevækkende.

Stop Spild Af Mad har forleden medvirket til at 14 tons mad, som intet feljede og som var på vej til destruktion, blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre og endte i folks maver. Da jeg forleden talte med Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl om at kunne gennemføre en lignende aktion med overskudsmad til sultende Somalia, blev jeg klogere på at det ikke kan lade sig gøre: udgifter for flytransporten alene vil overstige omkostninger til maden, som ellers vil kunne skaffes fra et sted tættere på Somalia. Med andre ord, nej vi kan ikke sende vores madrester til Afrika.

Men vi kan begynde at hjælpe det sultende Afrika og ikke mindst sætte fokus på forbedring af deres infrastruktur af fødevareproduktion, så maden ender i folks maver i stedet for at rådne op på markene.


Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 08.08.20 UGE 32

Grillet sprød pizza med italiensk salami
Grillet sprød pizza med italiensk salami

Brugere online : 300
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version