Husk fisken og spis dig til et 12-tal


Eksamenslæsningen er i fuld gang for de tusindvis af elever, som har en del at indhente oven på lockouten. I den forbindelse kan eleverne med fordel have fokus på kosten, lyder det fra Fiskebranchen. Nogle fødevarer er nemlig rigtig god hjernemad.

Du kan ikke spise dig klogere, men alligevel kan rigtig kost hjælpe topkaraktererne lidt på vej. Når eleverne i disse dage sveder over bøgerne, er fed fisk blandt andet nogle af de fødevarer, der egner sig som god hjernemad.

- Omega-3 fedtsyrer er grundkomponenter i vores hjerne og dermed også vores mentale tilstand. Helt enkelt kan man sige, at den fede fisk er for hjernen, hvad bøffer er for musklerne. Når vi spiser fed fisk, som eksempelvis laks, sild og makrel, er vi ganske enkelt med til at holde hjernen i form, siger ernæringskonsulent Martin Kreutzer.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn spiser 200-300 gram fisk om ugen, fordi det giver sunde vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som vi ikke får så mange andre steder i vores kost.

Og det behøver hverken at være tidskrævende eller besværligt at få sin fisk midt i den travle eksamenstid, lyder det fra fiskehandler Hans Hebo, der også er næstformand i Danmarks Fiskehandlere:

- Fisk behøver ikke at være avanceret, for det betyder ikke, at gryder og pander skal i sving bare for at få fisk til frokost. Fiskefrikadellerne fra gårsdagens aftensmad, dåsen med makrel eller torskerogn på rugbrød, tæller også med i det store regnestykke. Det kan faktisk ikke være nemmere, siger Hans Hebo.


Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 30.03.20 UGE 14

kyllingelår med rasp i friture
kyllingelår med rasp i friture

Brugere online : 373
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version