Pepsi-Cola vinder markedsandele


I løbet af denne uge har der været skrevet om, at Pepsi-Cola er blevet passeret i toppen blandt de ledende cola brands. Det er ikke rigtigt. Salgstal dokumenterer, at Pepsi-Cola tværtimod har styrket sin position blandt de største cola brands i Danmark.

Pepsi-Cola har stor succes blandt de danske forbrugere, og markedsandelene er højere end nogensinde tidligere. En målrettet markedsføring af et stærkt brand og et godt produkt fastholder Pepsi som et af de absolut ledende cola brands i Danmark. Tal fra analyseinstituttet The Nielsen Company viser, at Pepsi-Cola regular er 33 procent større end Cult, når det gælder convenience-salg af 0,5 l. i årets syv første måneder. Det samlede convenience-salg af Pepsi-Cola regular, hvilket dækker flere emballagetyper, er næsten 300 procent større end det samlede salg af Cult. (Kilde: The Nielsen Company)

Hele PepsiCo familien i fremgang

”Pepsi-Cola har haft et forrygende 2009 i Danmark, hvor vores markedsandel er oppe på det højeste niveau nogensinde. Samtidig oplever vi en samlet vækst i markedsandele for resten af vores PepsiCo produkter, så vi står stærkere på markedet end nogensinde før både på brand- og produktsiden,” udtaler Kim Villadsen, Senior Brand Manager, PepsiCo Products.

Ifølge tal fra Bryggeriforeningen er cola den suverænt førende smagsretning blandt læskedrikke med kulsyre med hele 64 procent af det samlede salg i Danmark.

PepsiCo
PepsiCo har på verdensplan 185.000 ansatte i mere end 200 lande og har en omsætning på 39 mia. dollars. Det gør PepsiCo til en af de største og mest succesrige føde- og drikkevare virksomheder i verden.

I Danmark fremstilles, distribueres og sælges PepsiCo-produkterne Pepsi, Pepsi Max, Pepsi Max Mojito, Mirinda Orange, Mirinda Lemon, 7up, Aqua Minerale og Aqua Minerale Citrus af Royal Unibrew, som har været PepsiCo's samarbejdspartner siden 1970erne.


Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 03.08.20 UGE 32

Squashkage
Squashkage

Brugere online : 293
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version