Kunderne køber stadig mere økologi i Irma


Mere end 20 procent af Irmas totale omsætning er nu økologisk.

Det samlede salg af økologiske varer nåede næsten en halv milliard kr. i Irma i 2009, og andelen af den totale omsætning nåede dermed 21,2 procent. Det er så vidt vides det højeste tal for nogen supermarkedskæde i verden. I 2002 var det tilsvarende tal 8,4 procent.

Det har givet Irma blod på tanden, og derfor udvider kæden nu både udvalget af økologiske varer og markedsføringen i 2010. Det kunne man blandt andet konstatere i sidste uges tilbudsavis – 17. – 23. januar - hvor en stor del af pladsen blev anvendt på økologiske varer. Resultatet blev at de økologiske varers omsætningsandel kom over 24 procent af den samlede omsætning i denne uge

”En væsentlig forklaring på, at succesen med de økologiske varer fortsætter, er, at der kommer mange nye, velsmagende økologiske produkter. Eksempelvis var der for få år siden næsten ikke noget ordentlig økologisk vin på markedet. Det er der kommet, og det betyder, at vi har øget salget fra de næsten usynlige 0,3 procent til 7,8 procent af vores samlede vinsalg,” siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.

Kød var også tidligere meget lille inden for økologi, men her udgjorde salget i 2009 nu 14,4 procent af det samlede salg.

Irma har fået gennemført en stor undersøgelse af fødevaretendenser blandt danske forbrugere, Irma Index, for at kortlægge ønsker og adfærd. Den er gennemført af analyseinstituttet YouGov Zapera. Undersøgelsen, der er baseret på 1.010 interviews med indkøbsansvarlige i alderen 20-75 år i udvalgte geografiske områder i 2009, viser blandt andet, at:

- 64 procent svarer, at økologi bygger på værdier, de støtter.
- 47 procent svarer, at de vil købe mere, hvis udvalget var større.
”Vi tror, at fremtidens forbruger vil efterspørge mere og mere økologi – men en klar og afgørende forudsætning er, at de økologiske varer også smager bedre end de tilsvarende konventionelle,” siger Hans Christian Ipland.

På landsplan havde de økologiske varer i 2009 en andel på cirka 5 procent af den samlede dagligvarehandel.


Følg Maduniverset på


DAGENS OPSKRIFT 12.08.20 UGE 33

Pandepizza
Pandepizza

Brugere online : 114
PRIVACY POLICY

Tilbudsaviser | Drinksopskrifter| Måltidskasser| Desktop version