Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min. Fjern eventuelle ben og skind fra laksen. Bland laks med citronsaft, cremefraiche, salt og peber i en foodprocessor eller blender. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblassen med lidt af lakseblandingen. Vend den afkølede husblas i resten af lakseblandingen. Pisk fløden stiv og vend den i. Smag moussen til med salt, peber og citrosaft. Fordel moussen i 6 smurte portionsskåle eller en større randform (ca. 1 liter). Bank formene let mod bordet så moussen fordeles godt i formen. Lad dem stå tildækket og koldt i mindst 4 timer.
SERVERING
Vend moussen ud på tallerkner eller et fad. Pynt med rejer, citronbåde og eventuelt cherrytomater eller lidt bladselleri i stave.