Forberedelse
Skær køddet ud i meget tynde skiver (kartontynde!), som igen skæres ud i stykker på ca. 2 x 2 cm.
Skær løget i to halve og dernæst i meget tynde skiver. (papirtynde!)
Knus chilien og hak den groft
Skyl salatbladene. Tør dem og riv et par af dem dem i mindre passende stykker
Hak korianderbladende meget groft
Rist klisterrisene på en tør pande til de tager farve og begynder at dufte. Køl dem lidt af og knus dem groft i en morter.
Tilberedning
Bland alle ingredienserne, undtagen korianderbladene, grundigt i en skål
Bland de revne salatblade i
Halvdelen af de tørrede, knuste klisterris blandes i.
Sæt skålen i køleskabet i ca 1 time
Lige før servering lægges blandingen på de friske hele salatblade og pyntes med de groft, hakkede korianderblade og resten af de ristede, knuste klisterris.
Retten kan spises som en snack til et godt glas øl. F.eks. Singha som brygges i Thailand, men kan købes i specialforretninger eller af og til i SuperBrugsen. Den kan dog lige så godt indgå i et større middagskompleks som en glimrende ballance til tungere retter som f.eks. curries. Da retten er meget mager og frisk egner den sig desuden specielt til at spise som en starter eller blot som let frokostret.
Se andre spændende thairetter fra Thaikøkkenet (http://retsloff.dk/thaikoekken.htm)