Bred kalvekødet ud på et skærebrædt og bank det let med håndroden.
Læg 1/2 skive parmaskinke på hvert stykke, sammen med 2-3 salvieblade. Fold hvert kødstykke sammen til en flad pakke, som lukkes ved hjælp af en tandstikker. Pakkerne steges i olivenolie og krydres med salt, peber og basilikum. Tag de stegte pakker af panden og hold dem varme i sølvpapir. Kom cherry-
tomaterne på panden, og lad dem stege, til de er faldet sammen.
Hæld rødvinen over, og lad den koge ind til det halve. Smag saucen til med salt, peber og sukker og jævn den evt. en smule med maizena. Kog den friske pasta ifølge anvisningen på pakken. Anret det hele på brandvarme tallerkener. Husk masser af friskrevet parmesan og en stor skål grøn salat.