Dadlerne hakkes, lægges i en gryde og dækkes med vand. Bring dadlerne i kog og lad dem simre i tre minutter. Sæt gryden til side og tilsæt natron. Smid ikke vandet ud.
Pisk halvdelen af smørret med sukker og æg. Tilsæt et æg ad gangen. Vend forsigtigt mel, salt og vanille i. Rør forsigtigt bagepulver i og lidt af dadelvandet, så dejen minder om pandekagedej. Rør så dadlerne i.
Bag kagen ved ca. 200 grader i ca. 40 minutter - eller indtil kagen er bagt i midten.
Imens kommes resten af smørret, piskefløden, farin og 1 tsk vanille i en gryde. Det bringes i kog og simrer i 3 minutter. Hæld noget af sovsen over kagen, mens den køler og server resten ved siden af kagen. Kagen kan pyntes med flødeskum.