Gæren røres ud i vand. Salt og durumhvede røres i. Hvedemel tilsættes lidt ad gangen, til dejen er fast i konsistensen.
Dejen røres kraftigt med en træske, indtil den er glat og smidig. Dejen dækkes med låg eller plastikfilm og hæver i køleskab natten over. Tænk på at have en stor skål, da dejen hæver til næsten dobb. størrelse.
Dejskålen tages ud, og hviler 1 time på køkkenbordet. Dejen hældes ud på et meldrysset bord. Dejen deles evt. i 2 stykker uden at æltes, og samles til runde brød. Dejen lægges i godt melede brødkurve, og der lægges et viskestykke over. Dejen efterhæver ca. 1 time til næsten dobbelt størrelse. Nu vendes brødet i kurven forsigtigt ud på en bageplade med bagepapir. En tom bradepande stilles i bunden af en 250 varm ovn. Brødet stilles ind midt i ovnen, og der hældes ½ dl. vand i den nederste bradepande. Nu sænkes varmen til 200 . De små brød skal bages i ca. 35 min. og de store i ca. 45 min. indtil skorpen er sprød og gylden.
Velbekommen!