Kog de kolde kogte ris med mælk, vand, salt og kardemomme, indtil det bliver en lind grød. Tilsæt evt. lidt mere mælk undervejs. Lad korenderne simre med de sidste 6-7 minutter. Snit mandlerne i "splitter" Rist dem forsigtigt på en tør pande. Pas på panden ikke bliver for varm, så brænder mandlerne, før de rister. Når risene er kogt, blandes de med mandlerne, sukkeret og smages til med, citronskal og orangeblomstsvand. Rør lidt fløde i blandingen og hæld dem i små skåle. Sæt dem til afkøling i køleskabet.
Tips: Orangeblomstsvand smager meget fint af Tusind og én nat. Simpelthen som at gå forbi et citrustræ i blomst Smagen er typisk for mange arabiske og mellemøstlige desserter. Orangeblomstsvand fås i indvandrerbutikker, i delikatesseforretninger, helsekostbutikker - og måske hos Matas.
Server ricepuddingen når den er kold med et drys kanelsukker på.