Æggeblommerne piskes hvidgule med sukkeret. Pisk derefter yderlige 5 min. Riv skrællen fra en af appelsinerne & tilsæt det sammen med korn fra vanillen. Pres saften fra de 6 appelsiner & bland det sammen med æggeblommerne. For at løse det tekniske problem. at saften er for tynd til flødeskummet, tilsætter jeg 1 spsk. frysepulver, der er et fortykningsmiddel, som kan bruges, hvis man laver sit eget syltetøj uden konserveringsmiddel. Frysepulver piskes godt sammen med ægge-appelsinblandingen..Lade det stå & trække, mens fløden piskes til skum. Hæld ægge-appelsinblandingen sammen med flødeskummet, rør rundt & stil det i fryseren i mindst 4 timer. Jeg fryser isen i røreskålen. Når isen vendes ud på et fad, har den en smuk hvælvet facon, det kan pyntes med tynde skiver af appelsin.
TIP: Frysepulveret kan fåes i de fleste supermarkeder & findes samme sted som jævningspulver til rødgrød.