Begynd med at rense peberfrugten. Skær den i små tern.
Skræl løget og skær det i tern.
Steg kyllingfiletterne på panden med salt og peber på. Bruger du kalkunbryst, skal de skæres i store strimler inden de steges.
Herefter tages kyllingen/kalkunen af panden, og kommes i et ovnfast fad.
Steg herefter løg og peberfrugt på panden sammen med de forskellige krydderier undtagen basillikum.
Til slut hældes fløden over, og når det begynder at småkoge, kan der kommes lidt jævning i, hvis sovsen føles for tynd. smages herefter til med salt og peber, hvis nødvendigt, og til slut kommes basilikum i.
Det hele tages af panden og hældes over kyllingen/kalkunen i fadet.
Kommes herefter i ovn ved 200 grader i ca. 35 min.
Serveres med ris og flutes.