Smør 2 skiver toastbrød med smør.
Læg på den ene noget pålæg (skinke).
Læg skive nr. 2 med smørsiden på den første, og smør dennes overside.
Læg herpå noget andet pålæg (leverpostej). Tag toastskive nr. 3, smør den ene side, læg den på med smørsiden mod de andre, og smør igen oversiden.
Læg igen pålæg (hvis der er mere tilbage), f.eks. hårdkogt æg i skiver.
Sådan fortsættes til maden er tilpas, eller munden ikke kan gabe højere.
Der afsluttes med en skive smurt toastbrød øverst.
En lille fordel opnås ved at presse hele madstakken lidt sammen.
Denne Busser-sandwich er inspireret af tegneserien Busser og Blondie, hvor Busser ynder at forlade sin lune seng for at komponere en sådan natmad ud fra hvad køleskabet nu tilfældigvis rummer, til indtagelse med et glas kold mælk på sengekanten.
Det anbefales eventuelle vovehalse at gøre ligeså!
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for efterfølgende dårlig mave eller nattesøvn, men med de rette ingredienser smager denne uhyrlighed rent faktisk ganske glimrende - og mætter !