BBQ-marinade:
150 gr. tomatpuré, ca. 2 dåser
ca. 1½ dl. olivenolie
2 hakkede peberfrugter
2 små hakkede (rød)løg
4-5 fed presset hvidløg
ca. ½ dl. friskpresset citron/limesaft - eller eddike
2-3 spsk. rørsukker
2 spsk. salt eller efter smag
krydderier: oregano, basilikum, mynte, rosmarin - eller hvad du har i huset - gerne som friske krydderurter!
NB: Marinaden kan evt. blendes, men jeg kan godt lide, at man kan se hvad der er i den.
Grøntsager til spiddene:
Små faste forkogte kartofler - kogt ca. ½ tid af normalt
cherrytomater
squash
champignon
peberfrugt
aubergine
løg/perleløg
evt. tofu
- brug hvad du har lyst til...
Træspid lægges i vand ½ time, så de ikke brænder på grillen. Gøres umiddelbart før du går i gang med at grille.
Lav marinaden og stil den i køleskabet.
Kog kartoflerne ca. ½ tid af normalt - så de stadig er faste. Vask og skær de øvrige grøntsager, så de passer til at blive spiddet.
Du kan pensle spiddene, når du har sat grønsagerne på -eller gøre som jeg:
Lad grøntsagerne trække 1-2 timer i marinaden, mens den er i køleskabet - og derefter sætter du dem på spiddet og griller dem...
Denne opskrift er udfra min hukommelse, så prøv dig lidt frem...
Server tzatziki, coleslaw eller en anden salat til og gerne flutes eller groft brød. - Så har du en glad vegetar:-)
Se også mine opskrifter på coleslaw eller hvidkål i persillemarinade.