Skræl pærerne , skær dem i kvarter og fjern kernehuset. Skær pærerne i tern , kom dem i en gryde og dæk dem med vand . Flæk vanillestangen og kom den ned til pærerne . Bring gryden i kog , skru ned på lav varme og lad pærerne småsimre , til de er knapt møre . Tag gryden af varmen og lad det køle af . Forvarm ovnen til 180 grader . Smør en springform på 20 cm i diameter grundigt og beklæd bunden med bagepapir . Hæld væsken fra pærerne , men gem kogevandet , og dup dem tørre med køkkenrulle. Kom sukker , æg og smør i en skål og pisk det sammen . Sigt mel, kanel og natron ned i en anden skål . Vend melet i æggemassen , kom ca. 1/3 i af gangen . Vend pærerne i dejen .
Hæld dejen over i formen og bag kagen i 50 - 55 min , eller til der ikke længre hænger dej ved , når man stikker en kødnål ned i midten af formen . Lad den køle af i formen i 20 min . Vend den ud på en rist , fjern bagepapiret og lade den køle helt af .
Sigt flormelis og kanel ned i en skål og tilsæt tilstrækkeligt af kogevandet fra pærerne til at give det en flydende konsistens . Hæld glasuren ud over kagen og lad den stå og tørre inden serveringen .
02.04.2008, 21:02