opskrifter
Søg i 12.543 opskrifter
i
Opskrifter   › Madopskrifter   › Pizza bagt på bagesten

Pizza bagt på bagesten

Pizza bagt på bagesten
  • 10
  • 8
  • 6
  • 3
  • 1
(325)


Log ind for at gemme opskrift
 GEM
Pizza bagt på bagesten  Foto af : Maduniverset
59.143
Visninger
644
Print
Kategori
til personer
til 3 stk
se Brugerens opskrifter Se opskrifter føl brugeren Følg [log ind]

OPSKRIFT LAGT PÅ AF

Lone Borgersen

DU SKAL BRUGE
500 g mel
3 dl lunkent vand
2 spsk olivenolie
10 g gær
10 g salt


SÅDAN GØR DU
Ovn og bagesten:
Gør fra begyndelsen ovn og bagesten klar:
Når en pizza bages på en bagesten, er det meget nemt at få den til at lykkes, men forudsætnignen er, at bagestenen er meget varm og at den er helt gennemvarm.
Hvis man bager i varmluftovn kan man sagtens bage med to bagesten af gangen.

Bagestenene lægges på hver sin bageplade i ovnen, der indstilles på makimal temperatur (250-300 grader). Når ovnen har nået sin maksimale temperatur giver man den lige nogle minutter mere for at være sikker på, at stenene er gennemvarme.

Tomatsauce:
Gør også fra begyndelsen tomatsaucen klar: Blend en dåse flåede tomater med lidt olivenolie, salt, peber, krydderurt (gerne frisk basilikum) og hvidløg. Lad saucen stå og udkvælde i køleskabet, mens resten gøres klar.

Pizzadejen:
Oplæs gæren i det lunkne vand og tilsæt mel, olie og salt. Ælt dejen til den er smidig.

1. hævning. Lad dejen hæve tildækket i en oliesmurt skål. Dejen hæver til ca. dobbelt størrelse ( en halv til en hel time).

Ælt luftboblerne ud af dejen på et let melet bord. Del dejen i tre dele som formes til kugler. Kuglerne hviler tildækket i mindst 15 minutter, men kan hvile i køleskabet i op til et døgn

Tilberedning:
Rul omhyggeligt hver kugle ud til en pizzabund.
Brug lidt mel, det gør det nemmere og giver også en god smag. Men brug ikke for meget, for så bliver det for tørt.

Når dejen er rullet ud lægges den på et stykke bagepapir, og derefter fordeles fyldet på pizzaen

Til 3 pizzaer kunne det fx være:

(1) Romagnola
150 g hakket oksekød
150 g skinketern/strimler
150 g baconstykker skåret i små stykker
250 g revet ost
evt. lidt blåskimmelost
et løg skåret i skiver
Gør fyldet klar i hver sin skål, så det er lige til at tage af.

Først bredes tomatsauce forholdsvist tyndt ud på hele pizzabundens overflade. Dernæst fordeles revet ost, så små klumper hakket oksekød, lidt skinke og lidt bacon. Til sidst drysses med løgskiver.

eller

(2) Margherita
9 tomater i tynde skiver
250 g mozzarellaost, afdryppet og skåret i tynde skiver
Salt og peber
3 spsk strimlede, friske basilikumblade
3 spsk olivenolie

Bred evt. først lidt tomatsauce tyndt ud på pizzabundene.
Kom skiftevis tomat- og mozzarellaskiver på pizzabundene. Krydr med salt og peber, drys basilikum på og dryp olivenolie henover.

eller

(3) De fire årstider
100 g rejer, ansjosfileter skåret over på langs eller venusmuslinger
75 g artiskokker
65 g mozzarellaost, afdryppet og skåret i tynde skiver
3 tomater skåret i tynde skiver
150 g svampe eller peperoni i tynde skiver
3 tsk kapers
3 tsk udstenede, sorte olivener i skiver
3 spsk olivenolie
Salt og peber

Fordel tomatsaucen over pizzabundene, næsten helt ud til kanten. Dæk en fjerdedel med rejer, ansjos eller muslinger. En anden fjerdedel med artiskok. En tredje fjerdedel med svampe eller peperoni. Den sidste fjerdedel med tomat og mozzarella på skift. Kom evt. ost også over de øvrige dele.
Drys kapers eller oliven over, krydr med salt og peber og dryp med olivenolie

Bagningen:

Tag en bagesten ud af ovnen (brug nogle solide grydelapper - bagestenene er meget varm). Løft pizzaen over på bagestenen ved at tage fat i bagepapirets hjørner.
Sæt straks stenen tilbage i ovnen, og fortsæt derefter evt. med den næste sten på samme måde.

Bagetid for pizza er cirka 10 minutter. Pas på! det kan gå virkeligt hurtigt.

Pizzaen smager bedst hvis den drysses med oregano og dryppes med lidt olivenolie når den er færdigbagt.

 
BRUGERNES KOMMENTAR

Leif Jensen
29.09.2014, 15:18
Vældig god opskrift på pizza. Jeg bager altid på bagesten i jern - købt på www.bagesten.dk - resultatet bliver virkelig godt, god hævning og lækker bund og skorpe. Sørg for GOD varme og når ovnen siger den er varm, så lad den lige få en halv time mere inden du begynder at bage! Så er du sikker på gennemvarm ovn og bagesten! Mvh. Leif

Preben Hjortholm
19.08.2006, 15:01
jeg bager med bage sten og det er fedt men man skal bare huske når du langtids hæver så skal der ikke bruges for meget gær men du kan også putte dejen i fryser det gør jeg selv. Så når den skal bruges tager man den op 3-4 timer man skal lave mad.. dejen er bedst hvis den er kold for så får man det bedste resultat. med venlig hilsen Preben Hjortholm [email protected]


Skriv en kommentar som gæst eller log ind/opret gratis bruger



Hvad er: 3 + 5 =
Log ind hvis du vil have tilsendt en mail, når nogen skriver en kommentar.

En administrator fra Maduniverset skal først godkende din kommentar før den kan ses på siden (hvis du logger ind, bliver din kommentar vist med det samme)



Log ind eller opret dig som bruger GRATIS på Maduniverset.dk for at skrive et svar eller spørgsmål som omhandler Pizza bagt på bagesten opskriften eller tilføje dine favorit opskrifter så du altid ved hvor du har dem, samt familie og venner vil kunne have glæde af opskrifterne.

 
 
Denne gode opskrift på Pizza bagt på bagesten med billede fra Maduniverset.dk i kategorien Pizza opskrifter, er tilføjet af et medlem, hvis du har forslag, som omhandler hjemmelavet Pizza bagt på bagesten, kan du skrive et indlæg som brugeren som har lagt opskriften på vil se, eller du kan skrive via Maduniverset.dk's besked system. Alle opskrifter bruges på eget ansvar.

 
 

Grillopskrifter
sæson lige nu
Lækre opskrifter til Mors dag
Se opskrifter her
hvid streg 2
Næste
Sæson på havets guld: skaldyr
Se opskrifter her
hvid streg 3
Tilmeld din mail og få sæson/højtid
nyhedsbrevet fra Maduniverset


-->

Populært minut for minut
Følg Maduniverset
AFSTEMNING

Hvad spiser i oftest til aftensmad på hverdage

afstemning
Henter resultat. Vent venligst...







Populære søgninger: Banan klatkager (Grove)     Blødende chokoladekage     Roqueforttærte     Sommersalat med knas og nordisk marinade     Svensk pølseret ( Den rigtige! )     Absolut bedste BBQ marinade     Pandekager (Proteinholdige, glutenfri, mækefri)     Abehjerne     Tunmousse      Skøn snasket chokoladekage - nem at lave     svensk pølseret med karry     Pasta Cabonara uden æg     Kylling med banan og peanuts     Pastasalat m. tun     Mors Flæske-Pandekage     pariserfrikadeller     Indbagt kylling m. ananas & bacon     Kylling med cashewnødder     Middelhavssalat med honning bagte tomater     Vindruesalat med feta     


Brug af cookies på Maduniverset.dk hjemmeside - læs mere her
© Copyright © 1999 Propelcom Maduniverset's politik om personlige oplysninger & opskrifter
Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt | Maduniverset.dk kogebogen på nettet
Optimeret til 1024 * 768 version: 5.0 | Afmeld nyhedsbrev
Udvikler: Propelcom

Rss feed  Sitemap Twitter følg os   Google+
Maduniverset 1999 - Stengade 51, 3000 Helsingør, Danmark [
Kontakt]