Kog rødbederne ved middelvarme ca. ½ time (afhængig af størrelsen) til rødbeden glider af kniven, når du stikker i den. Hæld vandet fra og fyld gryden med koldt vand og lad dem stå i 5 min. Gnid skrællen af dem og riv dem på dem grove. Bulguren overhældes med 4 dl kogende vand og salt, og trækker i 10 minutter. Hak løg og pres hvidløg og lad simre til de er bløde i ca. fem minutter. Tilsæt reven citronskal – kun det gule, hvidvinseddike og timian. Lad simre ved lav varme i ca. 2 min., og tilsæt rødbeder og den sigtede bulgur. Varm godt igennem, smag til med salt og masser af peber. Sluk for varmen og læg låg på. Du kan evt. tilsætte lidt ekstra eddike, hvis du synes, det mangler syre. Ved servering drysses salaten med feta i små stykker og hakket persille.