5 æggeblommer
100 g sukker
115 g hvedemel
5 æggehvider
55 g flormelis
ekstra stødt melis til at drysse kagerne
med.
Creme:
3 æggeblommer (pasteuriserede)
100 g sukker
½ stang vanille (kornene)
500 g mascarpone
1 dl fløde 13%
3-4 dl kold, stærk espressokaffe
4 spsk kaffelikør el. cognac.
Til samling af kagen:
20 'lady fingers' (sprøde kager)
kakaopulver til pynt.
Forvarm ovnen til 190 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir. Del æggene i blommer og hvider i hver sin skål. Stil skålen med æggehviderne til side.
Pisk æggeblommerne hvide og skummende med sukkeret.
Sigt halvdelen af hvedemelet i massen og vend det sammen med en dejskraber.
Pisk æggehviderne skummende, tilsæt flormelisen lidt efter lidt under piskningen og pisk hviderne stive og blanke.
Vend først en smule af hviderne i æggemassen, dernæst resten af melet og til sidst resten af hviderne.
Hæld dejen i en sprøjtepose og sprøjt nogle ca. 10 cm lange "fingre". Sørg for rigelig afstand mellem kagerne.
Drys lidt stødt melis over kagerne og bag dem straks i ca. 20 min. Lad kagerne køle helt af, før de tages af bagepapiret, og opbevar dem i en kagedåse, til du skal bruge dem.
Pisk æggeblommer, sukker og vanillekorn hvidt og skummende.
Kom mascarponen i en skål og rør den forsigtigt med fløde 13%. Der må ikke være klumper i massen.
Vend forsigtigt æggeblommemassen i mascarponeblandingen med en dejskraber og kom halvdelen af cremen i et serveringsfad eller skål.
Spred det ud i et jævnt lag.
Hæld espressoen i en dyb tallerken eller et lille fad og bland kaffelikør eller cognac i. Dyp hurtigt kagerne en efter en i kaffen og læg derefter kagerne oven på cremen. De skal dække hele overfladen. Spred til sidst resten af cremen ovenpå og dæk serveringsfadet med husholdningsfilm.
Stil tiramisuen i køleskab, til den skal spises.
Kort før servering sigter du et fint lag kakaopulver over. Server med det samme.
Sprøde kager, lady fingers eller savoiardikager, som de også hedder, bør man lave selv. De smager meget bedre end dem, du kan købe færdige hos købmanden.