1 laksestykke (frost eller frisk) pr person.
2-3 gulerødder pr person - afhængig af størrelse
1/2 bundt forårsløg pr person (evt porrer)
piskefløde/madlavningsfløde
hvidvin
salt og pebber
evt.: hvidløg, grøn pesto, limefrugt
Tænd ovnen på 200 grader.
Vask, skræl og riv gulerødder i et ovnfast fad.
Vask, rens og skær forårsløg i tynde ringe, og drys dem ud over gulerødderne.
Læg laksefilét(erne) oven på gulerodsblandingen, og drys godt med salt og pebber over hele fadet.
Hæld fløde og hvidvin over retten - ca. lige meget af hver - afhængig af hvor godt man kan lide hvidvinssmagen.
Pres evt. et eller flere fed hvidløg ud over gulerødderne, og smør evt laksefilét(erne) med grøn pesto, og pynt med limeskiver. Limesaft kan evt også presses ud over retten.
Retten tilberedes i forvarmet ovn ca. 20 min. v. 200 grader. Er laksen frossen skal den være i ovnen ca. 30 min.
Serveres med grøn frisk pasta, som koges efter anvisning på pakken.
Anret tallerkenen med pasta og læg laksefiléten ved siden af. Hæld gulerods/flødesovsen over pastaen. Server gerne med lækkert brød til.