Tænd din grill op og lad den blive rigtig god varm inden du går igang.
Skyl kyllingen godt, og gnub den godt ind i masser af rosmarin, godt med salt og peber efter smag.
Skær en stor skive magarine af og lad den smelte til den blir brun i grillbakken. Heri bruner du så kyllingen på alle sider, på samme måde som hvis den grydesteges.
Når kyllingen er pænt brun, hældes der vand ved så kyllingen står lidt dækket, dog ikke mere end halvt dækket af vandet.
Så lægger du låget på grillen og lader den stå og simre 20 min. tid. Vend så kyllingen og hæld evt. mere væde ved. Lad den simre videre ca. 25 min. Sørg hele tiden for at væden ikke tørrer væk. Den skal bruges til saucen!
Når kyllingen er færdigstegt tages den op på et skærebrædt og hviler et øjeblik, mens du laver saucen.
Lav en melbolle af smeltet magarine og lidt hvedemel. Tilsæt vandet fra kyllingen lidt efter lidt og spæd op med fløde. Tilsæt kulør efter smag. Smages til med salt og peber.
Serveres med ny kartofler, hj.l agurkesalat og mormorsalat..