opskrifter
Søg i 12.557 opskrifter
i

5 retter der er værd at rejse efter





5 retter der er værd at rejse efter
I Danmark kan vi få de fleste madvarer, og det skorter heller ikke på etniske restauranter i gadebilledet. Alligevel er der bare noget mad, som ikke smager rigtigt, når man selv laver det, eller bestiller det på en restaurant i Danmark. Nogle retter SKAL simpelthen opleves i hjemlandet, for at få den fulde, autentiske oplevelse. Her kommer fem forslag til retter, der skal prøves, når rejsen går til enten Spanien, Belgien, Polen, Skotland eller Østrig. Har du brug for at låne penge til din næste rejse, så undersøg muligheden for at tage et kviklån her

Paella i Spanien
Mens omverdenen anser paella som en af Spaniens nationalretter, ser spanierne selv paella som en regional ret med tilknytning til Valencia-området. Her begyndte man i midten af det 19. århundrede at lave risretten ved Albufera-lagunen på Spaniens østkyst. Der findes mange typer paella, men særligt fremherskende er variationerne grøntsagspaella (Spansk: Paella de Verduras), paella med fisk og skaldyr (Spansk: Paella de Marisco) og blandet paella (Spansk: Paella Mixta). Den oprindelige paella fra Valencia består af hvide ris, grønne bønner (bajoqueta og tavella), kød (kylling, and og kanin), hvide bønner (garrofon), snegle og krydderier såsom safran og rosmarin. En anden meget almindelig men sæsonbestemt ingrediens er artiskokker.

Moules-frites i Belgien
Mens både Frankrig og Belgien hver især påstår at have opfundet pomfritter (pommesfrites), hersker der ingen tvivl om kombinationen af pomfritter og muslinger; den er nemlig Belgiens nationalret. Skal du til Belgien er der derfor ingen vej udenom; du SKAL have mindst én portion moules-frites. Det gælder særligt hvis du opholder dig ved den flamske kyst, hvor muslingerne er lækre og helt friske. Muslingerne i moules-frites kan tilberedes på mange forskellige måder (og nogle gange tilberedes de slet ikke, men spises rå). Den mest kendte variation er moules marinière hvor muslingerne tilberedes i hvidvin med skalotteløg, persille og smør.

Pirogger i Polen
Pirogger, eller pierogi som de kaldes lokalt, findes i det fleste centraleuropæiske lande, men er særligt populære i Polen og Slovakiet, hvor pirogger er nationalretter. Pirogger laves ved at indpakke kød og/eller grøntsager i en usyret dej og tilberede dem i kogende vand. Til dessert kan pirogger også laves med sødt fyld. Pirogger kan laves med meget forskelligt fyld, som ofte afhænger af egnen. De typiske fyld inkluderer kartoffel, surkål, forskelligt hakkekød, ost og frugt. Piroggerne kan desuden serveres med en topping, som f.eks. smeltet smør, creme fraiche, stegt løg eller en kombination af alle disse.

Haggis i Skotland
Haggis er Skotlands nationalret, og en ret, som kan være ganske umulig at finde på selv den mest autentiske skotske pub i Danmark. Derfor bliver du simpelthen nødt til at smage retten, hvis du er på ferie i Skotland. Haggis er en sødlig stuvning, som består at fåreindvolde (hjerte, lever og lunger); hakket med løg, havregryn og krydderier, blandet med suppefond og traditionelt tilberedt i dyrets mave. Stuvninger i stil med haggis er blev spist i Skotland siden oldtiden, og i dag findes utallige egns- og familiebestemte variationer. Haggis skal naturligvis spises i følgeskab med et glas skotsk whisky.

Apfelstrudel i Østrig
Skal du have en kage eller dessert på din ferie i Østrig, kan du roligt lade valget falde på en apfelstrudel, der nok er den bedst kendte dessertkage fra landene i det tidligere kejserdømme Østrig-Ungarn. Den ældste bevarede opskrift på apfelstrudel er tilbage fra 1696, og den håndskrevne opskrift findes på biblioteket i Wiens rådhus. Apfelstrudel laves som en aflang rulle i mørdej og fyldes med æblestykker, sukker, kanel, rosiner og rasp. Der kan også tilføjes rom, valnødder eller mandler. En Apfelstrudel serveres varm, overdrysset med flormelis og ofte sammen med vanillecreme.


5 retter der er værd at rejse efter, tilføjet af : | 01.02.2018




LÆS OGSÅ
 


Medlemmers Kommentarer







Log ind øverst til højre eller opret dig som bruger gratis på Maduniverset.dk for at skrive en kommentar


 
 

Opskrifter med frugt
sæson lige nu
Lækre søde pære
Se opskrifter her
hvid streg 2
Næste
Husk at bruge de lækre kvæder
Se opskrifter her
hvid streg 3
Tilmeld din mail og få sæson/højtid
nyhedsbrevet fra Maduniverset



Populært minut for minut
Følg Maduniverset
AFSTEMNING

Hvad spiser i oftest til aftensmad på hverdage

afstemning
Henter resultat. Vent venligst...







Populære søgninger: drømmekage i bradepande     Grov go'e boller     Svensk pølseret ( Den rigtige! )     Svampet kanelkage     Tunmousse      Kvædemarmelade     Gammeldags oksesteg med brun sovs.     Kylling Chop Suey med stegte jordskokker og hjemmelavet fond     Mælkesnitter     Æblemarmelade     Helstegt Oksestriploin     Den bedste Kylling i Karry!     Piment sauce     Syltede valnødder     Røræg i ovn     Mørbradgryde m. ris     Karbonader i fløde/porre sauce     Fersken suppe (den er genial)     Kagemand     Grønkålssalat med mandler og æbler     


Brug af cookies på Maduniverset.dk hjemmeside - læs mere her
© Copyright © 1999 Propelcom Maduniverset's politik om personlige oplysninger & opskrifter
Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt | Maduniverset.dk kogebogen på nettet
Optimeret til 1024 * 768 version: 5.1 | Afmeld nyhedsbrev
Udvikler: Propelcom

Rss feed  Sitemap Twitter følg os   Google+
Maduniverset 1999 - Stengade 51, 3000 Helsingør, Danmark [
Kontakt]