De nordsjællandske erhvervsfiskere kæmper en indædt kamp om at få forretningen til at give nok smør til sildebordet. Desværre er konkurrencen fra asiatisk opdrættede fisk blevet så stor, at flere fiskere nu kaster håndklædet i ringen.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Det har længe været en kendsgerning, at dansk fiskeri har trange kår. Den globale finansielle recession har fjernet store dele af efterspørgslen fra udlandet, fiskekvoter og begrænsninger i antallet af dage til havs har også gjort sit.