Auberginegratin

Sådan laver du opskriften Auberginegratin

Auberginegratin opskrift - Lækker hjemmelavet ret
Opskrift af:
Tapas
Kvalitetssikret af:
Thor (Admin)
Opskrift dato:
21 Feb 2005
TID:
Et par timer
Ca. pris:
kr. 100-120
Opskrift glæde: (128 pers.)

Del gerne opskriften

Antal:
4
pers.
Undgå skærm slukker

Ingredienser

1 kg mellemstore auberginer
1 kg modne. faste tomater
1 bundt basilikum
100 g friskreven parmesan + 2 spsk. ditto
300 g frisk mozzarella
(og hvis du er helt vild med ost. så også 200 g reven mozzarella)
2 hårdkogte æg
2 fed hvidløg
rigelig olivenolie til stegning og til fadet
groft salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

1.
1. Auberginerne vaskes, stilkene fjernes, frugterne skæres på langs i ½ cm tykke skiver. De drysses med salt, lægges på tallerken, dækkes med endnu en tallerken og noget tungt lægges ovenpå. Lad dem stå i mindst 1 time, så bitterstofferne trækkes ud.
2. Sauce:
2.
Tomaterne skylles, flås og udkernes. Frugtkødet hakkes fint og varmes i en gryde. 1/3 af basilikumen skæres i strimler, hvidløgsfeddene presses, og begge dele tilsættes. Det hele koges til en tyktflydende sauce og smages til med salt og peber. Der røres af og til.
3.
3. I mellemtiden skylles aubergineskiverne let under rindende vand, de drypper af og tørres grundigt med et rent viskestykke. Rigelig olivenolie (d.v.s. mindst 1 cm) varmes i en pande, og skiverne steges gyldne heri efter tur. De drypper godt af på køkkenrulle.
4.
4. Et ildfast fad smøres. Resten af basilikumen skæres i strimler. Den friske mozzarella og de hårdkogte æg skæres i skiver. Ovnen forvarmes til 175 gr.
5.
5. Fadet dækkes med et lag auberginer. Noget parmesan drysses over. Nogle skiver æg lægges på, dernæst frisk mozzarella i skiver (og evt. reven mozzarella derefter). Der dækkes med tomatsauce, og basilikum strøes over. Der dækkes nu med auberginer og fortsættes med alle ingr. i den nævnte rækkefølge. Der sluttes af med tomatsauce.
6.
6. Auberginegratinen sættes i den forvarmede ovn og bages ca. 30 min.
7.
10 min. før bagetidens afslutning drysses med 2 spsk. friskreven parmesan.
PRINT / PDF
Modtag dagens opskrift




Log ind for at gemme private noter til opskriften

Log ind

Kommentarer til opskrift Auberginegratin (0)


Hvordan kan du lide opskriften?





Auberginegratin opskrift - Forberedelse og præsentation

Om Maduniversets opskrifter

Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!