Bolcher
Sådan laver du opskriften Bolcher

Ukendt forfatter
Thor (Admin)
25 Feb 2003
Ca. 40 min.

Ingredienser
Fremgangsmåde
Kom vand, sukker og tilsidst druesukker i en gryde, uden at få sukker på grydens kanter. Sæt straks gryden på varmen, kom låg på og kog massen ved maksimal varme. Der skal IKKE omrøres. Når massen ko ger, skal den koge i 5-10 min, hvorefter dampen aftager lidt.
Herefter koges videre uden låg og uden omrøring, med et termometer i gryden. Hold øje med temperaturen, det går langsomt i starten og hurtigt til sidst. Når temperaturen midt i gryden er 162° (ikke u nder 157°, ikke over 165°) tages gryden af.
Hæld så massen ud på den smurte plade eller teflonvævet, (læg et håndklæde under pladen for at skåne bordet). Efter ca. 1 min har massen dannet hinde i kanterne og du kan nu blande farvestoffer i sam t evt citronsyre. Fold med skrabere kanterne udefra og ind mod midten, så massen bliver blandet godt. Til sidst kommes de letfordampelige smagsstoffer (aroma, menthol eller æsoteriske olier) hurtigt i midt på massen, der straks foldes sammen, så de ikke fordamper (sug dem f.eks. op i en engangssprøjte i forvejen, så går det hurtigt).
Så snart du kan røre ved massen med fingrene går du over til håndæltning. Brug lette bevægelser, så hænderne kun er i berøring med massen i kort tid ad gangen. Når massen er færdigblandet og afkølet nok til at røre ved, kan der klippes bolcher.
Der klippes en lille klump bolchemasse af. Man triller den til en tynd pølse. Klip et bolche, drej pølsen 1/4 omgang og klip et nyt af.
Gør pølsen lidt flad, klip af uden at dreje.Lad den store klump der ikke er i brug blive liggende på den varme plade og ta' kun en lille del fra ad gangen.
Tiden hvor man kan forme massen er ikke så lang, begynd derfor ligeså snart det er muligt at holde på massen. De afklippede varme bolcher må ikke røre ved hinanden, mens de køler af, ellers klistrer de sammen.
Når bolcherne er helt afkølede kommes de straks i en lufttæt dåse eller pose, så de ikke suger fugt. Ved længere tids opbevaring kan de vendes i en teskefuld talkum eller magnesiumstearat, der modvir ker fugt.
Kommentarer til opskrift Bolcher (0)
Hvordan kan du lide opskriften?

Om Maduniversets opskrifter
Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!