Den bedste Banan lagkage

Den bedste Banan lagkage opskrift - Lækker hjemmelavet ret
Kvalitetssikret af:
Thor (Admin)
Opskrift dato:
15 Aug 2003
Opskrift glæde: (128 pers.)

Del gerne opskriften

Antal:
8
- personer
Undgå skærm slukker

Ingredienser

Kakaobunde:
100 g blødt smør
250 g sukker (ca. 3 dl)
2 æg
225 g hvedemel (ca. 3.75 dl)
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2 spsk kakao
2 dl mælk
Bananfyld:
0.25 liter piskefløde
2 dl abrikosmarmelade
3 bananer i skiver
Pynt:
Revet chokolade.
Bagetid:
ca. 50 min. ved 175 °.

Fremgangsmåde

Kakaobunde:
1.
Pisk smør og sukker sammen, til det smuldrer. Kom det ene æg i og pisk godt. Tilsæt det andet æg og pisk, til blandingen er let og luftig. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker og kakao. Vend det (drysset gennem en sigte) i smørblandingen, skiftevis med mælken. Fordel dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Bag kagen midt i ovnen. Dæk den evt. med bagepapir efter ca. ½ time, så kagen ikke bliver for mørk. Flæk forsigtigt den afkølede kage i 3 bunde.
Bananfyld:
2.
Pisk fløden til et let skum. Blend abrikosmarmeladen ved hurtigste hastighed i ca. 10 sek. Vend marmeladen i flødeskummet (gem ca. 2 dl abrikosflødeskum til pynt). Vend bananskiverne i resten af abrikosflødeskummet. Læg den nederste kagebund på et fad og fordel herpå halvdelen af bananfyldet. Fortsæt med den midterste bund og resten af bananfyldet. Slut med den sidste bund og pynt kagen med de 2 dl abrikosflødeskum og revet chokolade.
PRINT / PDF
Modtag dagens opskrift




Log ind for at gemme private noter til opskriften

Log ind

Kommentarer til opskrift Den bedste Banan lagkage (0)


Hvordan kan du lide opskriften?





Den bedste Banan lagkage opskrift - Forberedelse og præsentation

Om Maduniversets opskrifter

Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!