Franskbrød med sesam og squash

Sådan laver du opskriften Franskbrød med sesam og squash

Franskbrød med sesam og squash
Opskrift af:
Linda
Kvalitetssikret af:
Thor (Admin)
Opskrift dato:
11 Mar 2006
TID:
2 timer
Opskrift glæde: (128 pers.)

Del gerne opskriften

Antal:
3
stk
Undgå skærm slukker

Ingredienser

ca 600 g squash
3 tsk salt
50 g gær
1 spsk sukker
5 dl kærnemælk
100 g sesamfrø
2 spsk sesamolie
ca. 1000 g hvedemel
1 æg til pensling
50 -100 g sesamfrø

Fremgangsmåde

Squashen rives groft på rivejern. Kommes i en skål, sammen med salt og det røres sammen. Squashen stilles overdækket med et rent viskestykke. Efter mindst ½ time sies squashen og kommes i viskestykket, som vrides godt, så det meste væde kommer ud af squashen. Obs:
1.
Brug et af dine mindre pæne viskestykker, for det kan godt blive lidt misfarvet. Gær udrøres i kærnemælk (fingervarm) tilsat med sukker i en stor røreskål. Den revne squash og sesamfrø tilsættes og det røres sammen (brug gerne en elpisker). Melet tilsættes lidt ad gangen under æltning (også gerne med elpisker),indtil dejen slipper skål og pisker. Sesamolien tilsættes. Der æltes igen - grundigt. Eventuelt tilsættes mere mel, indtil dejen slipper og ikke klæber. Dejen stilles til hævning et køligt sted 1 time (til dobbelt størrelse), overdækket med det våde viskestykke. Dejen deles i tre lige store stykker, der formes til pølser/brød. Der pensles med sammenpisket æg på oversiden og pøserne rulles i sesamfrø. De anbringes på en bagepapirbeklædt bageplade. Der skæres tre skråsnit med en skarp kniv i overfladen af hvert brød. De stilles til efterhævning ½ time. De bages ved 200 grader (varmluftovn) i ca. ½ time nederst i ovnen. Brødene bliver dejligt sprøde i overfladen, og smager himmelsk med en skive ost, når de stadig er lune. Brødene er fryseegnede - bare kom dem i ovnen ved 225 grader i 10 minutter, når de er tøet op - så smager de som var de nybagte!
PRINT / PDF
Modtag dagens opskrift




Log ind for at gemme private noter til opskriften

Log ind

Kommentarer til opskrift Franskbrød med sesam og squash (0)


Hvordan kan du lide opskriften?





Franskbrød med sesam og squash opskrift - Forberedelse og præsentation

Om Maduniversets opskrifter

Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!