Groft rugbrød

Sådan laver du opskriften Groft rugbrød

Groft rugbrød
Kvalitetssikret af:
Thor (Admin)
Opskrift dato:
21 Nov 2011
TID:
12-60 timer
Opskrift glæde: (128 pers.)

Del gerne opskriften

Antal:
2
brød
Undgå skærm slukker

Ingredienser

Ca. 1.5 liter kærnemælk eller andet surmælksprodukt
45 g. havsalt
450 g. skårne rugkerner
340 g. hørfrø
225 g. solsikkefrø
175 g. sesamfrø
350 g. fuldkornshvedemel
400 g. rugmel
75 g. malet/blendet mørkt bagemalt
ca. 100 g. surdej

Fremgangsmåde

1.
Hvis du ikke har en surdej skal du lave en. Du kan selvfølgelig vælge at bruge 15 g gær i stedet og dermed forkorte bagetiden den første gang, men umiddelbart bliver brødet langt bedre hvis du laver en surdej først og lader den stå et par dage. Der er ret enkelt at lave en surdej, du skal omkring 100 g. rugmel og ca. 1 dl. vand som du blander sammen i en lille beholder med løstsiddende låg. Lad den stå ude på køkkenbordet en lunt sted, ikke for lunt, og når den efter et par dage lugter lidt hen af øllebrød er den klar.
2.
Du skal nu blande alle ingredienserne sammen, også surdejen, det bedste er en røremaskine i ca. 10 min , hvis du ikke har en sådan, håber du har mullerne i orden, for så skal der røres i ca. dobbelt så lang tid. Husk at tage en klump dej fra som surdej til næste gang du bager. Put den i en bøtte eller beholder, og hvis du ved at der går lang tid til næste gang du skal lave rugbrød kan den sagtens stå i køleskabet i 2-3 uger, men tag den ud et par dage i forvejen inden du skal bage og pift den op med en smule mel og vand.
3.
Bagemalt kan erstattes med den mørkeste øl du kan finde, men du skal reducere mængden af kærnemælk tilsvarende.
4.
Når du har blandet ingredienserne godt sammen, skal komme dejen i 2 stk. 1,1 liters smurte forme, du skal ikke være fedtet med olien, smør olien godt op ad siderne, dernæst kan du også komme sesamfrø eller hørfrø i formen eller begge dele. Alternativt kan du lægge bagepapir i bunden. Dejen har godt af at stå i køleskabet 8-12 timer.
5.
Stil brødene i en forvarmet ovn på 180 grader i 90 min. Efter endt bagetid, løsnes brødene fra siderne med en kniv og brødene bankes forsigtigt ud på en rist med bagepapir til afkøling. Jeg plejer af halvere brødene og komme dem i fryseposer og i fryseren. Så kan de tages op dagen i forvejen.
PRINT / PDF
Modtag dagens opskrift




Log ind for at gemme private noter til opskriften

Log ind

Kommentarer til opskrift Groft rugbrød (0)


Hvordan kan du lide opskriften?





Groft rugbrød opskrift - Forberedelse og præsentation

Om Maduniversets opskrifter

Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!