Kålbiks med kålpølser

Sådan laver du opskriften Kålbiks med kålpølser

Kålbiks med kålpølser
Opskrift af:
Linda
Kvalitetssikret af:
Thor (Admin)
Opskrift dato:
26 May 2006
TID:
1 time
Opskrift glæde: (128 pers.)

Del gerne opskriften

Antal:
4
personer
Undgå skærm slukker

Ingredienser

20 g smør
0.5 hvidkål eller 1 savoykål i strimler (750 g)
2 løg i tynde både (200 g)
8 små kviste timian
1 spsk kommen
4 fed hakket hvidløg
1 spsk lun honning
1 dl øl
4 kålpølser
1 syrligt dansk æble i tern
Friskrevet peberrod
Tilbehør:
1 bdt. hakket kruspersille
Dijonsennep
4 tykke skiver rugbrød

Fremgangsmåde

1.
Smør en tykbundet gryde med halvdelen af smørret og læg kål og løg lagvis med salt, peber, lidt timiankviste, kommen og hvidløg mellem lagene. Læg resten af smørret på toppen og dryp med lun honning. Læg et tungt og tætsluttende låg på og stil gryden på blusset for kraftig varme. Skru ned til jævn varme, når du kan høre smørret syde. Tilsæt øl efter 5 min. og læg kålpølserne over kålen. Læg låg på og lad retten simre i ca. ½ time eller til kålen er mør.
2.
Tag pølserne op og vend æbler og peberrod i retten. Smag evt. til med salt, peber og mere peberrod.
3.
Drys med persille og server med sennep, rugbrød og kålpølserne.
Tips:
4.
Kålpølser er pølser med en kraftig røget smag, der klæder kålen. De kan udelades eller retten kan serveres med kogt røget kød.
PRINT / PDF
Modtag dagens opskrift




Log ind for at gemme private noter til opskriften

Log ind

Kommentarer til opskrift Kålbiks med kålpølser (0)


Hvordan kan du lide opskriften?





Kålbiks med kålpølser opskrift - Forberedelse og præsentation

Om Maduniversets opskrifter

Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!