Lækre kanelsnegle!
Sådan laver du opskriften Lækre kanelsnegle!

Camilla
Thor (Admin)
09 Feb 2006
ca. 90 min.

Ingredienser
Fremgangsmåde
Sæt smørret til at smelte. Imens lun mælken, til den er fingervarm. Hæld væsken i en stor skål og opløs gæren i. Tag det smeltede smør og lad det køle af, det til det er fingervarmt. Kom det op i skålen med gærblandingen.
Bland salt, sukker og kardemommen med halvdelen af melet og kom det op i gærblandingen lidt efter lidt. Rør godt rundt. Kom resten af melet i - men hold lidt igen, dejen skal være smidig, ikke tør. Stil den til hævning et lunt sted med et viskestykke over i ca. 1 time.
Imens laves fyldet. Rør smørret sammen med sukker, farin, kanel og vanillesukker. Hvis smørret er blødt, kan det gøres med en gaffel. Et lille tip er at smelte smørret, for fyldet stivner selvom det ikke er i køleskabet.
Dejen slås ned, æltes let igennem og deles i to. Rul den første halvdel ud til et aflangt stykke på et meldrysset bord. Smør halvdelen af fyldet på og rul dejen sammen på langs til en pølse. Rul pølsen for at presse luftbobler ud og for at gøre den endnu længere og slankere. Skær 16 skiver af ca. 1 cm's tykkelse og læg skiverne på en bageplade med bagepapir. Gentag med resten af dejen og fyldet.
Bages i 12-15 minutter ved 200 grader, men hold øje med dem, at de ikke bliver for mørke
Man kan sagtens lave ½ potion.. så skal man bare slå dejen ned, og lade være med at dele den, og så tage alt fyldet.
Kommentarer til opskrift Lækre kanelsnegle! (0)
Hvordan kan du lide opskriften?

Om Maduniversets opskrifter
Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!