Islagkage med kokos - og bagt ananas
Sådan laver du opskriften Islagkage med kokos - og bagt ananas

Linda
Thor (Admin)
16 May 2006
ca.6 timer

Ingredienser
Fremgangsmåde
Stil vanillecremen i fryseren i ca. ½ time. Kom sukker og den kolde creme i en skål og pisk til cremen er luftig og sukkeret er opløst. Pisk hurtigt kokosmælk og limesaft i cremen. Kom blandingen i en metalform (ca. 2½ liter). Dæk formen med alufolie og stil blandingen i fryseren ca. 3 timer eller til den har konsistens som softice - rør i isen 3-4 gange under indfrysningen.
Smelt imens smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt mandler, sukker, mel og kokosmel. Varm blandingen igennem ved jævn varme og under omrøring i ca.1 min. Tag gryden af varmen. Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden i en springform (ca. 22 cm i diameter). Pres halvdelen af kokosmelblandingen formen. Bag bunden midt i ovnen. Åbn springformen og træk bunden - med bagepapir - over på en bagerist. Bag den anden bund på samme måde. Lad den køle af i formen.
Kom den halvfrosne kokosis på bunden i springformen. Stil islagkagen tildækket i fryseren i mindst 6 timer. Tag islagkagen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 2 timer før serveringen.
Skær enderne af ananasen. Skræl den ved at lade kniven følge frugtens form - skær så dybt at de brune "prikker" forsvinder. Flæk ananasen i 4 både og fjern midterstokken. Skær derefter ananaskødet i små tern (ca. 900 g ananaskød). Kom ananasternene i en bradepande (ca. 22 x 30 cm). Drys med sukker og bag dem midt i ovnen. Lad ananasternene køle lidt af og tilsæt limeskal, -saft og citronmelisse. Smag til.
Tag islagkagen ud af formen - træk evt. en lun kniv langs kanten. Fjern bagepapiret og stil kagen på et fad. Knæk den anden bund i pæne stykker og anret dem på og rundt om kagen. Kom den lune ananas i en skål og server den til islagkagen.
Kommentarer til opskrift Islagkage med kokos - og bagt ananas (0)
Hvordan kan du lide opskriften?

Om Maduniversets opskrifter
Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!