Valnøddefyldte porrer på kantarelbund
Sådan laver du opskriften Valnøddefyldte porrer på kantarelbund

Linda
Thor (Admin)
02 May 2006
1 time

Ingredienser
Fremgangsmåde
Porrerne skæres halvt igennem i hele deres længde. Kun det groveste af den grønne top fjernes. Porrerne lægges i kogende vand og koges 4-5 min. De to-tre inderste lag tages forsigtigt ud af porrerne og gemmes.
Valnødder og kapers hakkes og blandes med rasp. Æggeblommer og fløde røres i. Blandingen skal være som tyk fars. Der tilsættes lidt salt og peber.
Porrestykkerne skæres i længder på ca. 10 cm, og nøddefarsen fordeles i stykkerne. Porrerne lukkes lidt sammen om farsen, og de sættes i et lavt ovenfast fad med lidt vand i bunden. Der lægges folie over fadet, og porrerne sættes i en 200 grader varm ovn 35-40 min. De sidste 5-10 min. fjernes folien.
Til saucen hakkes ca. halvdelen af det udtagne fra porrerne fint. Det svitses i olien et par min. Hvis svampene er store, skæres de igennem. De svitses med et par min. Vinen hældes i gryden og koges lidt med.
Der smages til med salt og peber. Lige inden serveringen tilsættes smørret, og det smeltes. Saucen fordeles på fire tallerkener, porrerne sættes på i et stjernemønster, og der pyntes med lidt frisk krydderurt og store kapers med stilk.
Kommentarer til opskrift Valnøddefyldte porrer på kantarelbund (0)
Hvordan kan du lide opskriften?

Om Maduniversets opskrifter
Denne opskrift er en del af Maduniversets store samling, som siden 1999 har været samlingspunkt for danskernes madglæde. Vores univers er unikt, fordi det spænder hele vejen fra de nyeste trendy retter og moderne madtrends til vores historiske arkiv af glemte egnsretter og familietraditioner, der er gået i arv gennem generationer. Vi hylder mangfoldigheden i det danske køkken. Derfor finder du her både de nyeste hits fra de sociale medier og de helt autentiske opskrifter, som vores brugere har delt direkte fra deres egne køkkener gennem årtier. Det betyder, at vi bevarer opskrifter, som du ikke finder andre steder – uanset om det er en "viral" nyhed eller mormors hemmelige opskrift. For os er smagen, historien og fællesskabet det vigtigste – uanset om opskriften er fra i går eller fra 1999. Har du prøvet opskriften? Del gerne din oplevelse eller dine egne tips i kommentarfeltet!