Annonce
5 måltider fra film, som vi er desperate efter at prøve

5 måltider fra film, som vi er desperate efter at prøve

avatar
maduniverset.dk


Sponsoreret artikel

Film er som bekendt en stor inspiration til mange ting, og det gælder selvfølgelig også det kulinariske område. Men nogle ting er desværre ikke sådan at genskabe i den virkelige verden. Vi har her fundet fem delikatesser fra filmens verden, som vi kunne tænke os at smage lidt efter på! Vesper Martini (James Bond) Mange tror, at James Bond drikker almindelig Vodka Martini. Men som Casino Royale viser, så er det faktisk en såkaldt Vesper Martini, opkaldt efter hans primære kærlighed i filmen. Det er en “uddød” drink, der indeholder såkaldt Kina Lillet, som slet ikke eksisterer mere! Derfor er den i den klassiske casino drink nu til dage erstattet med almindelig Lillet, i forholdet 3 dele gin, en del vodka og en halv del Lillet. Shaken, not stirred, hvis du var i tvivl. Big Kahuna Burger (Pulp Fiction m.fl) “Mmm, mmm, mmm! "This IS a tasty burger!" Selvom den nok er mest kendt fra Pulp Fiction, så har Quentin Tarantino ladet den mytiske Big Kahuna burger medvirke i flere af sine film, og hvis Samuel L. Jackson a.k.a Jules Winnfield synes, den smager lækkert, så må der virkelig være noget om det. Kan vi ikke få en lille opskrift, Quentin? Er der ananas i? Lembas (Ringenes Herre) Under den lange march mod Mount Doom, der muligvis lå i Østjylland, skal man selvfølgelig have lidt at spise. Og med en elver i sin bande, så har man mulighed for at spise de sagnomspundne Lembas, også kaldet elverbrød. En vaffelagtig størrelse, der er utroligt nærende, sødt og knasende, selvom det ligner nærmest ingenting. Og alle, der har læst bøgerne eller set filmene, vil nu gerne have en bid af det mytiske måltid, som elverne vogter opskriften på nidkært. De skal kunne mætte en grandvoksen mad med en enkelt bid, men hobbitter er som bekendt ret sultne. Scooby Snacks (Scooby Doo) I de skønne Scooby Doo-tegnefilm er det ofte lidt svært at få den frygtsomme hund og hans ejer Shaggy til at deltage i de eventyr, som Mystery Inc. vil sende dem ud på. Men vejen til en mand (og en hunds) hjerte går som bekendt gennem maven, og derfor kan de oftest lokkes med de såkaldte Scooby Snacks, der skulle være en blanding af mel, sukker, æg, vand, cacao….og hundemad. Men jaja, derfor er vi stadig interesserede i at smage dem! For hvis de kan overbevise Scooby Doo, så kan de overbevise os! Turkish Delight (Løven, heksen og garderobeskabet) Den Hvide Heks i Narnia er en snu størrelse, og med de fortryllede Turkish Delight (de findes faktisk også i virkeligheden, omend i en mere normal udgave uden hekseri) fortryller hun den stakkels Edmund i så høj grad, at han forråder alt og alle for at få flere af dem. Intet barn har set filmene eller læst bøgerne uden at tænke over, hvad pokker de mon egentlig smager af, og om de er hårde ved tænderne. Lækre skal de i hvert fald nok være.
Kommentarer


Skriv kommentar

Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Følg & Tilmeld













Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt

Velkommen til Maduniverset.dk - dit ultimative destination for inspiration til madlavning og opskrifter. Udforsk vores omfattende samling af lækre opskrifter, lær nyttige madlavningsteknikker og find tips til at forbedre dine kulinariske færdigheder. Vores passion er at dele glæden ved god mad, og vi stræber efter at være din pålidelige guide til at skabe uforglemmelige måltider. Lad os sammen udforske verdenen af smag og nydelse. Bon appétit!

Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift

Copyright © Maduniverset™ 1999-2024 cookies på Maduniverset

Kontakt