Annonce

D-vitaminberiget mælk ude i butikkerne nu
D-vitaminberiget mælk er nu på hylderne i detailhandelen efter at Fødevarestyrelsen har opfordret fødevareindustrien til at tilsætte D-vitamin til basisfødevarer som mælk og fedtstoffer. Også i mange andre lande beriges mælk og fedtstoffer med D-vitamin. Det gælder eksempelvis i både Sverige og Finland. I Danmark har det hidtil stort set kun været margariner, der har været beriget med D-vitamin. Opfordringen fra Fødevarestyrelsen kommer af hensyn til de store befolkningsgrupper, som sjældent får tilstrækkeligt med det livsvigtige D-vitamin ad naturlig vej. Hvem har brug for D-vitaminberigede fødevarer? Berigelse af en eller flere fødevaregrupper vil have en positiv effekt for de grupper i befolkningen, der ikke følger de officielle råd om kost og sollys og i særdeleshed de særlige risikogrupper, der ikke følger rådet om at supplere kosten med et dagligt D-vitamintilskud. De officielle råd om kost og sollys Fødevarestyrelsen tilråder befolkningen en livsstil, der kan medvirke til at forebygge D-vitaminmangel. Således anbefaler Fødevarestyrelsens otte officielle kostråd, at forbrugerne spiser mellem 200 og 300 gram fisk om ugen. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sol på ansigt, underben og underarme 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerperioden. Raske forbrugere, som følger ovenstående råd vil normalt ikke have behov for kosttilskud med D-vitamin. Hvis man er bekymret for ikke at få nok D-vitamin, f.eks. om vinteren, kan kosten inkludere f.eks. et glas D-vitaminberiget mælk eller et dagligt D-vitamintilskud. Her vil 5-10 mikrogram være en passende dosis for de fleste. Risikogrupper som anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram/400 IE - Børn 0 – 2 år (D-dråber) - Gravide - Børn og voksne med mørk hud - Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning - Personer som sjældent/aldrig kommer udendørs eller som undgår sollys Risikogrupper som anbefales et dagligt højere D-vitamintilskud, 20 mikrogram/800 IE kombineret med 800-1000 milligram calcium - Personer over 70 år - Plejehjemsbeboere - Personer i øget risiko for osteoporose D-vitamin fra vitamin-mineraltabletter tæller med i det samlede D-vitaminregnskab.
Kommentarer
Skriv kommentar
Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Følg & Tilmeld
Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt | Maduniverset.dk kogebogen på nettet.
Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift
Copyright © Maduniverset™ 1999-2023 cookies på Maduniverset